Days of Remembrance

• Dette epistel læses ved Bahá’u’lláhs og Bábs gravmæler. Det benyttes også hyppigt ved højtideligholdelsen af Deres mindedage.

Lovprisningen, der er gryet fra Dit mest ophøjede selv, og herligheden, der har strålet ud fra Din mest funklende Skønhed, hvile på Dig, o Du som er Storhedens Manifestation og Evighedens Konge og Herren over alle, der er i himlen og på jorden! Jeg bevidner, at gennem Dig blev Guds herredømme og Hans rige og Guds majestæt og Hans storhed åbenbaret, og dagstjernerne af urgammel stråleglans har kastet deres lys i Din uforanderlige lovs himmel og Den Usete Skønhed skinnet frem over skabelsens horisont. Jeg bevidner endvidere, at ved blot en bevægelse af Din pen er Din befaling “Bliv” blevet iværksat og Guds skjulte hemmelighed blevet afsløret og alt skabt kaldt til live og alle åbenbaringer sendt ned.

Jeg vidner ydermere om, at ved Din skønhed er Den Tilbedtes skønhed blevet afsløret, og fra Dit ansigt er Den Attråedes ansigt strålet frem, og ved et ord fra Dig har Du sat skel mellem alt skabt og fået dem, der er Dig hengivne, til at stige op til Din herligheds tinde og de vantro til at falde i den dybeste afgrund.

Jeg vidner om, at den, der har kendt Dig, har kendt Gud, og den, der er nået til Din tilstedeværelse, er nået til Guds nærvær. Stor er derfor velsignelsen for ham, der har troet på Dig og på Dine tegn og har bøjet sig for Dit herredømme og er blevet hædret ved at møde Dig og har opnået Din viljes velbehag og kredset om Dig og stået foran Din trone. Vé den der har forbrudt sig imod Dig og har fornægtet Dig og tilbagevist Dine tegn og afvist Dit herredømme og rejst sig imod Dig og hovmodet sig for Dit ansigt og har bestridt Dine vidnesbyrd og er flygtet fra Din lov og Dit herredømme og er blevet regnet til de vantro, hvis navne er blevet indskrevet af Din befalings hånd i Dine hellige breve.

Før derfor, o min Gud og min Elskede, fra Din barmhjertigheds og Din kærligheds højre hånd Din nådes hellige åndedrag til mig, at de kan drage mig bort fra mig selv og fra verden til Din nærheds og Din tilstedeværelses boliger. Magtfuld er Du til at gøre, hvad der behager Dig. Du har i sandhed været den, der står over alle ting.

Guds ihukommelse og Hans lovprisning og Guds herlighed og Hans stråleglans hvile på Dig, o Du som er Hans Skønhed! Jeg bevidner at skabelsens øje aldrig har betragtet nogen mere forurettet end Dig. Alle Dit livs dage var Du nedsænket i et hav af lidelser. På et tidspunkt var Du i lænker og jern, på et andet truedes Du af Dine fjenders sværd. Alligevel, trods alt dette, pålagde Du alle mennesker at overholde, hvad der var blevet Dig foreskrevet af Ham, der er Den Alvidende, Den Alvise.

Må min ånd blive et offer for den uret Du led og min sjæl blive løsepenge for de lidelser Du bar.

Jeg bønfalder Gud ved Dig og ved dem, hvis ansigter er blevet oplyst af strålerne fra Dit åsyns lys og som af kærlighed til Dig har overholdt alt, hvad der blev dem pålagt, om at fjerne de slør, der er kommet mellem Dig og Dine skabninger og forsyne mig med det gode i denne verden og den kommende. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Alherlige, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Medfølende.

Velsign Du, o Herre min Gud, Det Guddommelige Lotustræ og dets blade og dets grene og dets kviste og dets hovedskud og dets sideskud, sålænge Dine mest fremragende betegnelser vil bestå og Dine mest majestætiske egenskaber vil vare. Beskyt det da mod angriberens onde anslag og tyranniets hærskarer. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Magtfulde. Velsign Du også, O Herre min Gud, Dine tjenere og Dine tjenerinder, der er nået frem til Dig. Du er i sandhed Den Mest Gavmilde, hvis nåde er uendelig. Ingen Gud er der uden Dig, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Gavmilde.

Lovpriset være Dit navn, o Herre min Gud! Du er Ham, som alle ting tilbeder, og som ikke tilbeder nogen, som er alle tings Herre og ikke er slave af nogen, som kender alt og ikke kendes af nogen.

Du ønskede at gøre Dig kendt af mennesker, derfor frembragte Du ved et ord fra Din mund skabelsen og formede universet. Der er ingen Gud undtagen Dig, Formeren, Skaberen, Den Almægtige, Den Mest Magtfulde.

Jeg bønfalder Dig ved selve dette ord, der har skinnet ud fra Din viljes horisont, om at lade mig drikke dybt af de levende vande, hvormed Du har forfrisket Dine udvalgtes hjerter og styrket de sjæle, der elsker Dig, så jeg til alle tider og under alle forhold kan vende mit ansigt helt og fuldt til Dig.

Du er magtens, herlighedens og gavmildhedens Gud. Ingen Gud er der foruden Dig, Den øverste Hersker, Den Alherlige, Den Alvidende.

Bahá’lláh Herliggjort er Du, o Herre min Gud! Jeg skænker Dig tak for at have ladet mig erkende manifestationen af Dit selv og for at have skilt mig fra Dine fjender og for at have afsløret deres misgerninger og onde planer for mine øjne i Din tid og for at have løsrevet mig fra al forbindelse med dem og fået mig til helt at vende mig til Din nåde og Dine gavmilde gaver. Jeg takker Dig ligeledes for at have nedsendt det til mig fra Din viljes skyer, der i den grad har lutret mig for de vantros antydninger og de tvivlendes hentydninger, at jeg har knyttet mit hjerte fast til Dig og er flygtet fra dem, der har fornægtet lyset fra Dit ansigt. Atter takker jeg Dig for at have givet mig styrke til at være fast i Din kærlighed og at tale til Din lovprisning og forherlige Dine dyder og for at have ladet mig drikke af Din barmhjertigheds bæger, der har overgået alle ting, synlige som usynlige.

Du er Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Alherlige, Den Mest Elskende.

Bahá’lláh Priset være Du, o Herre min Gud! Hver gang jeg forsøger at tale om Dig, hindres jeg af Dit stades ophøjethed og den overvældende storhed i Din magt. Thi skulle jeg prise Dig gennem hele Dit riges udstrækning, så længe Dit herredømme varer, ville jeg opdage, at min lovprisning af Dig alene sømmer sig for dem, der er mig lig, der selv er Dine skabninger, og som er blevet kaldt til live ved kraften i Dit bud og er blevet formet ved Din viljes magt. Og når som helst min pen forherliger nogle af Dine navne, synes det mig, at jeg kan høre stemmen fra dens klagesang i dens fjernhed fra Dig og opfanger dens skrig over dens adskillelse fra Dit selv. Jeg bevidner, at alt ud over Dig kun er Din skabelse og holdes i Din hule hånd. At Du har godtaget nogen gerning eller lovprisning fra Dine skabninger er kun et tegn på underne i Din nåde og gavmilde gunst og et vidne om Din ædelmodighed og Dit forsyn.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved Dit største Navn, hvorved Du adskilte lys fra ild og sandhed fra fornægtelse, om at nedsende til mig og til dem blandt mine kære, der er sammen med mig, det gode i denne verden og i den næste. Forsyn os da med Dine underfulde gaver, der er skjult for menneskers øjne. Du er i sandhed hele skabelsens Former. Ingen Gud er der uden Dig, Den Almægtige, Den Alherlige, Den Højeste!