Prayers & Meditations

Fremsiges én gang i døgnet.

• Den, der måtte ønske at sige denne bøn, skal stå op og vende sig mod Gud, og medens han står dér, skal han se til højre og til venstre, som venter han på sin Herres, Den Mest Barmhjertiges, Den Medfølendes nåde. Derpå skal han sige:

O Du, som er alle navnes Herre og himlenes Skaber! Jeg anråber Dig ved dem, der er daggryene for Dit usynlige Væsen, det mest ophøjede, det alherlige, om at gøre af min bøn en ild, der vil brænde de slør bort, der har udelukket mig fra Din skønhed, og et lys, der vil lede mig til Dit nærværs hav.

• Derpå skal han løfte sine hænder i bøn til Gud - Han være velsignet og ophøjet - og sige:

O Du verdens attrå og nationernes elskede! Du ser mig vende mig mod Dig og fri for enhver hengivenhed for nogen undtagen Dig, idet jeg klynger mig til Dit reb, gennem hvis bevægelse hele skabelsen er bragt i røre. Jeg er Din tjener, o min Herre, og søn af Din tjener. Se mig stå rede til at udføre Din vilje og Dit ønske, og uden at ønske noget andet end Dit velbehag. Jeg bønfalder Dig ved din barmhjertigheds hav og Din nådes dagstjerne om at handle mod Din tjener, som Du vil det og finder det godt. Ved Din magt, der er højt hævet over al omtale og lovprisning! Hvad der end er åbenbaret af Dig, er mit hjertes attrå og elsket af min sjæl. O Gud, min Gud! Se ikke på mine håb og mine handlinger, nej, se snarere på Din vilje, der omfatter himlene og jorden. Ved Dit største navn, o Du alle nationers Herre! Jeg har kun ønsket, det Du ønskede, og elsker kun det, Du elsker.

• Dernæst skal han knæle, og medens han lægger sin pande mod jorden, skal han sige:

Ophøjet er Du over nogens beskrivelse undtagen Din egen og over nogen som helst forståelse undtagen Din.

• Derpå skal han stå op og sige:

Gør min bøn, o Min Herre, til en kilde af levende vande, hvorved jeg kan leve så længe, som Dit herredømme varer, og kan nævne Dig i alle dine verdener.

• Atter skal han løfte sine hænder i bøn og sige:

O Du, skilt fra hvem hjerter og sjæle er tilintetgjort, og ved hvis kærligheds ild hele verden er blevet sat i brand! Jeg bønfalder Dig ved dit navn, hvorved Du har underlagt Dig hele skabelsen, om ikke at tilbageholde det fra mig, som er hos Dig, o Du som hersker over alle mennesker! Du ser, o Min Herre, denne fremmede haste til sit mest ophøjede hjem under Din majestæts tronhimmel og indenfor Din barmhjertigheds enemærker, og denne synder søge Din tilgivelses hav, og denne ydmyge Din herligheds bolig, og denne ringe skabning Din rigdoms perleglans. Til Dig hører myndigheden til at befale, det Du vil. Jeg bevidner, at Du skal lovprises for Dine handlinger og adlydes efter Dine bud og forblive uindskrænket i Dine forskrifter.

• Derpå skal han løfte sine hænder og gentage Det Største Navn tre gange. Så skal han bøje sig for Gud, velsignet og ophøjet være Han, med hænderne hvilende på knæene og sige:

Du ser, o min Gud, hvordan min ånd er blevet vakt i alle led og lemmer i sin længsel efter at tilbede Dig og i sin higen efter at ihukomme Dig og prise Dig; hvordan den vidner om det, som Din befalings tunge har bevidnet i Din ytrings rige og Din kundskabs himmel. Jeg elsker i denne tilstand, o min Herre, at bede Dig om alt hvad der er hos Dig, at jeg kan vise min armod og hylde Din gavmildhed og Dine rigdomme og erklære min afmagt og åbenbare Din magt og Din styrke.

• Derpå skal han stå op og løfte hænderne to gange i bøn og sige:

Der er ingen Gud undtagen Dig, Den Almægtige, Den Algavmilde. Der er ingen Gud undtagen Dig, lovgiveren både i begyndelsen og i enden. O Gud, Min Gud! Din tilgivelse har gjort mig modig, og Din barmhjertighed har styrket mig, og Din kalden har vakt mig, og Din nåde har løftet mig op og ført mig til Dig. Hvem er jeg ellers, at jeg skulle vove at stå ved porten til Din nærheds by eller vende mit ansigt mod lysene, der skinner fra Din viljes himmel? Du ser, o min Herre, denne usle skabning banke på Din nådes dør, og denne flygtige sjæl søge det evige livs flod fra Din gavmildheds hænder. Befalingen er Din til alle tider, o Du som er alle navnes Herre; og mig tilkommer det at vise forsagelse og villig underkastelse under Din vilje, o himlenes Skaber!

• Derpå skal han løfte sine hænder tre gange og sige:

Større er Gud end enhver, der er stor!

• Derpå skal han knæle og medens han lægger sin pande mod jorden sige:

Alt for ophøjet er Du til at lovprisningen fra dem, der er Dig nær, kan stige op til Din nærheds himmel, eller hjerternes fugle hos dem, der er Dig hengivne, kan nå til døren i Din port. Jeg bevidner, at Du er blevet helliget over alle egenskaber og er helliggjort over alle navne. Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Mest Ophøjede, Den Alherlige.

• Derpå skal han sætte sig og sige:

Jeg vidner om det, som alle skabte ting har vidnet om, og forsamlingen i det høje, og beboerne i det allerhøjeste Paradis og over dem selve storhedens tunge fra den herligste horisont, at Du er Gud, at der ingen Gud er undtagen Dig, og at Han, der er blevet åbenbaret, er det skjulte mysterium, det skattede symbol, gennem hvem bogstaverne B L I V er blevet sammenføjet og vævet sammen. Jeg bevidner, at det er Ham, hvis navn er blevet nedskrevet af den højestes pen, og som er blevet nævnt i bøgerne fra Gud, Herren på tronen i det høje og over jorden derunder.

• Derpå skal han stå oprejst og sige:

O Herre over al væren og besidder af alle synlige og usynlige ting! Du ser mine tårer, og de suk jeg udstøder og hører min jammer og min sørgen og mit hjertes klage. Ved Din magt! Mine overtrædelser har afholdt mig fra at drage Dig nær, og mine synder har holdt mig langt væk fra Din helligheds bolig. Din kærlighed, o min Herre, har beriget mig, og adskillelse fra Dig har tilintetgjort mig, og at være fjern fra Dig har fortæret mig. Jeg bønfalder Dig ved Dine fodspor i denne ørken og ved ordene “Her er jeg. Her er jeg”, som Dine udvalgte har udtalt i denne uendelighed, og ved åndedragene fra Din åbenbaring og de milde vinde fra Din manifestations dagning, om at bestemme, at jeg må beskue din skønhed og efterleve alt, hvad Din bog rummer.

• Derpå skal han gentage Det Største Navn tre gange og bøje sig med hænderne hvilende på knæene og sige:

Priset være Du, o min Gud, at Du har hjulpet mig til at ihukomme Dig og lovsynge Dig og ladet mig kende Ham, der er Dine tegns daggry, og har fået mig til at bøje mig for Din højhed og ydmyge mig for Din guddommelighed og erkende det, der er blevet talt af Din storheds tunge.

• Derpå skal han rejse sig og sige:

O Gud, min Gud! Min ryg er bøjet af mine synders byrde, og min ligegyldighed har tilintetgjort mig. Når jeg grunder over mine onde gerninger og Din godhed, tilintetgøres mit hjerte, og blodet koger i mine årer. Ved Din skønhed, o Du verdens attrå! Jeg græmmes ved at løfte mit ansigt mod Dig, og mine længselsfulde hænder undser sig ved at strække sig frem mod Din gavmildheds himmel. Du ser, o min Gud, hvordan mine tårer hindrer mig i at ihukomme Dig og i at lovprise Dine ophøjede egenskaber. O Du, Herren over tronen i det høje og over jorden derunder! Jeg bønfalder Dig ved tegnene på Dit rige og Dit herredømmes mysterier om at handle mod Dine elskede, som det sømmer sig for Din gavmildhed, o Herre over al væren, og er Din nåde værdigt, o det setes og det usetes Konge!

• Derpå skal han gentage Det Største Navn tre gange og knæle med panden mod jorden og sige:

Priset være Du, o vor Gud, at Du har nedsendt det til os, der drager os nær til Dig og forsyner os med alle goder nedsendt af Dig i Dine bøger og Dine skrifter. Beskyt os, beder vi Dig, o min Herre, mod tomme indbildninger og forfængelige forestillingers hærskarer. Du er i sandhed Den Mægtige, Den Alvidende.

• Derpå skal han løfte hovedet, sætte sig ned og sige:

Jeg vidner, o min Gud, om det, som Dine udvalgte har vidnet om, og erkender det, som beboerne i det allerhøjeste paradis og de, der har kredset om Din mægtige trone, har erkendt. Jordens og himlens riger er Dine, o verdenernes Herre!

• I Kitáb-i-Aqdas fastslås de:. “Vi har befalet jer at bede og faste fra begyndelsen af modenheden, dette er forordnet af Gud, din Herre og dine forfædres Herre. Han har herfra fritaget dem, der er svækket af sygdom eller alder, som en gavmildhed fra Hans nærvær, og Han er tilgivende og gavmild…. Afhold jer fra mad og drikke fra solopgang til solnedgang, og vogt jer for, at ikke begær berøver jer denne nåde, som er bestemt i Bogen.”

• Fasteperioden er fra d. 2. til d. 20. marts.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Dit stærke tegn og ved åbenbaringen af Din nåde blandt mennesker, om ikke at sende mig bort fra porten til Din nærværelses by og ikke at skuffe de håb, jeg har sat til manifestationerne af Din nåde midt blandt Dine skabninger. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Din mest blide stemme og ved Dit mest ophøjede ord, om at drage mig stadig nærmere til tærsklen ved Din dør og om ikke at lade mig være langt fjernet fra Din barmhjertigheds skygge og Din gavmildheds tronhimmel. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved stråleglansen fra Din lysende pande og ved det klare lys fra Dit åsyn, der skinner fra den allerhøjeste horisont, om at tiltrække mig ved duften fra Din klædedragt, og lade mig drikke af Din tales udvalgte vin. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Dit hår, der bevæger sig hen over Dit ansigt, ligesom Din mest ophøjede pen bevæger sig hen over siderne i Dine epistler, udgydende moskus af skjult betydning over Din skabelses rige, om at løfte mig således op i tjeneste for Din sag, at jeg ikke skal falde tilbage, ej heller blive hindret af tankerne fra dem, der har bestridt Dine tegn og vendt sig bort fra Dit ansigt. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Dit navn, som Du har gjort til navnenes konge, hvorved alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden, er blevet henrykket, om at gøre mig i stand til se ufravendt på Din skønheds dagstjerne og om at forsyne mig med Din tales vin. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Din majestæts helligdom på de højeste tinder og Din åbenbarings tronhimmel på de største højder om nådigt at hjælpe mig til at gøre, hvad Din vilje har ønsket og Din hensigt har manifesteret. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Din skønhed der skinner frem over evighedens horisont, en skønhed foran hvilken, så snart den åbenbarer sig, skønhedens rige bøjer sig ned i tilbedelse, prisende den i klingende toner, om at give, at jeg kan dø fra alt, hvad jeg ejer, og leve for alt, hvad der tilhører Dig. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved manifestationen af Dit Navn, Det Højt Elskede, gennem hvem Dine elskedes hjerter blev hentæret, og sjælene hos alle, der bor på jorden, har hævet sig højt, om at hjælpe mig at erindre Dig blandt Dine skabninger og at forherlige Dig blandt Dit folk. Du ser mig, O min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved det guddommelige lotustræs raslen og den sagte hvisken fra Din tales briser i Dine navnes rige, om at fjerne mig langt fra alt, hvad Din vilje afskyr, og drage mig nær hen til stadet, hvor Han, som er Dine tegns daggry, har skinnet frem. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved det bogstav, der så snart det udgik fra Din viljes mund, har fået havene til at bruse og vindene til at blæse og frugterne til at blive åbenbaret og træerne til at springe ud og alle fordums spor til at forsvinde og alle slør til at blive sønderrevet, og dem, der er Dig hengivne, til at haste frem mod lyset fra deres Herres åsyn, Den Uindskrænkede, om at gøre mig bekendt med, hvad der lå gemt og skjult i Din visdoms gemmer. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved ilden i Din kærlighed, der bortjog søvn fra Dine udvalgtes og Dine elskedes øjne, og ved deres erindring og lovprisning af Dig i dæmringstimen, om at tælle mig blandt dem, der er nået til det, som Du har nedsendt i Din Bog og manifesteret gennem Din vilje.

Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved lyset fra Dit åsyn der tilskyndede dem, der er Dig nær, til at møde Din forordnings pile og dem, der er Dig hengivne, til at stå overfor Dine fjenders sværd på Din vej, om at nedskrive for mig, med Din mest ophøjede pen, hvad Du har nedskrevet for Dine betroede og Dine udvalgte. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Mest Storslåede, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved Dit Navn ved hvilket Du har lyttet til Dine elskedes kalden og sukkene fra dem, der længes efter Dig, og råbet fra dem, der glædes ved at være Dig nær, og klagen fra dem, der er Dig hengivne, og ved hvilket Du har opfyldt ønskerne hos dem, der har sat deres håb til Dig og har tilfredsstillet deres længsel, ved Din nåde og Dine gaver og ved Dit navn, ved hvilket tilgivelsens hav brusede foran Dit ansigt, og Din ædelmodigheds skyer regnede på Dine tjenere, om at nedskrive for enhver, der har vendt sig mod Dig og overholdt fasten foreskrevet af Dig, belønningen bestemt for dem, der ikke taler undtagen med Din tilladelse, og som forsagede alt, hvad de ejede, på Din vej og af kærlighed til Dig.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved Dig selv og ved Dine tegn og Dine klare vidnesbyrd og de strålende lys fra Din skønheds dagstjerne og Dine grene, om at slette overtrædelserne fra dem, der har holdt fast ved Dine love og har overholdt, hvad Du har foreskrevet dem i Din Bog. Du ser mig, o min Gud, holde fast ved Dit Navn, Det Mest Hellige, Det Mest Strålende, Det Mest Magtfulde, Det Allerstørste, Det Mest Ophøjede, Det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.

• Dette epistel læses ved Bahá’u’lláhs og Bábs gravmæler. Det benyttes også hyppigt ved højtideligholdelsen af Deres mindedage.

Lovprisningen, der er gryet fra Dit mest ophøjede selv, og herligheden, der har strålet ud fra Din mest funklende Skønhed, hvile på Dig, o Du som er Storhedens Manifestation og Evighedens Konge og Herren over alle, der er i himlen og på jorden! Jeg bevidner, at gennem Dig blev Guds herredømme og Hans rige og Guds majestæt og Hans storhed åbenbaret, og dagstjernerne af urgammel stråleglans har kastet deres lys i Din uforanderlige lovs himmel og Den Usete Skønhed skinnet frem over skabelsens horisont. Jeg bevidner endvidere, at ved blot en bevægelse af Din pen er Din befaling “Bliv” blevet iværksat og Guds skjulte hemmelighed blevet afsløret og alt skabt kaldt til live og alle åbenbaringer sendt ned.

Jeg vidner ydermere om, at ved Din skønhed er Den Tilbedtes skønhed blevet afsløret, og fra Dit ansigt er Den Attråedes ansigt strålet frem, og ved et ord fra Dig har Du sat skel mellem alt skabt og fået dem, der er Dig hengivne, til at stige op til Din herligheds tinde og de vantro til at falde i den dybeste afgrund.

Jeg vidner om, at den, der har kendt Dig, har kendt Gud, og den, der er nået til Din tilstedeværelse, er nået til Guds nærvær. Stor er derfor velsignelsen for ham, der har troet på Dig og på Dine tegn og har bøjet sig for Dit herredømme og er blevet hædret ved at møde Dig og har opnået Din viljes velbehag og kredset om Dig og stået foran Din trone. Vé den der har forbrudt sig imod Dig og har fornægtet Dig og tilbagevist Dine tegn og afvist Dit herredømme og rejst sig imod Dig og hovmodet sig for Dit ansigt og har bestridt Dine vidnesbyrd og er flygtet fra Din lov og Dit herredømme og er blevet regnet til de vantro, hvis navne er blevet indskrevet af Din befalings hånd i Dine hellige breve.

Før derfor, o min Gud og min Elskede, fra Din barmhjertigheds og Din kærligheds højre hånd Din nådes hellige åndedrag til mig, at de kan drage mig bort fra mig selv og fra verden til Din nærheds og Din tilstedeværelses boliger. Magtfuld er Du til at gøre, hvad der behager Dig. Du har i sandhed været den, der står over alle ting.

Guds ihukommelse og Hans lovprisning og Guds herlighed og Hans stråleglans hvile på Dig, o Du som er Hans Skønhed! Jeg bevidner at skabelsens øje aldrig har betragtet nogen mere forurettet end Dig. Alle Dit livs dage var Du nedsænket i et hav af lidelser. På et tidspunkt var Du i lænker og jern, på et andet truedes Du af Dine fjenders sværd. Alligevel, trods alt dette, pålagde Du alle mennesker at overholde, hvad der var blevet Dig foreskrevet af Ham, der er Den Alvidende, Den Alvise.

Må min ånd blive et offer for den uret Du led og min sjæl blive løsepenge for de lidelser Du bar.

Jeg bønfalder Gud ved Dig og ved dem, hvis ansigter er blevet oplyst af strålerne fra Dit åsyns lys og som af kærlighed til Dig har overholdt alt, hvad der blev dem pålagt, om at fjerne de slør, der er kommet mellem Dig og Dine skabninger og forsyne mig med det gode i denne verden og den kommende. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Alherlige, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Medfølende.

Velsign Du, o Herre min Gud, Det Guddommelige Lotustræ og dets blade og dets grene og dets kviste og dets hovedskud og dets sideskud, sålænge Dine mest fremragende betegnelser vil bestå og Dine mest majestætiske egenskaber vil vare. Beskyt det da mod angriberens onde anslag og tyranniets hærskarer. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Magtfulde. Velsign Du også, O Herre min Gud, Dine tjenere og Dine tjenerinder, der er nået frem til Dig. Du er i sandhed Den Mest Gavmilde, hvis nåde er uendelig. Ingen Gud er der uden Dig, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Gavmilde.

• Skal fremsiges daglig, morgen, middag og aften.

Den, der ønsker at bede, skal vaske sine hænder, og medens han vasker dem, skal han sige:

Styrk min hånd, o Min Gud, at den kan holde fast ved Din bog med en sådan trofasthed, at verdens hærskarer ikke får magt over den. Bevar den da fra at befatte sig med noget som helst, der ikke hører den til. Du er i sandhed Den Almægtige, den Mest Magtfulde.

• Og medens han vasker sit ansigt, skal han sige:

Jeg har vendt mit ansigt mod Dig, O min Herre! Oplys det med lyset fra Dit åsyn. Beskyt det da fra at vende sig mod nogen anden end Dig.

• Derpå skal han stå op, og med ansigtet vendt imod Qiblih (Bederetningen, dvs Bahjí, Akká) skal han sige:

Gud bevidner, at der er ingen anden Gud end Ham. Ham tilhører åbenbaringens og skabelsens riger. Han har i sandhed manifesteret Ham, der er åbenbaringens daggry, der talte på Sinai, gennem hvem den højeste horisont er bragt til at skinne og lotustræet, hinsides hvilket der ikke findes adgang, har talt, og gennem hvem råbet er blevet kundgjort for alle, der er i himlen og på jorden:

*”Se, Den Altbesiddende er kommet. Jord og himmel, ære og herredømme er Guds, Herren over alle mennesker og besidderen af tronen i det høje og af jorden derunder!”

• Derpå skal han bøje sig ned med hænderne hvilende på knæene og sige:

Ophøjet er Du over min lovprisning og nogen andens lovprisning end min, over min beskrivelse og beskrivelsen hos alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden.

• Dernæst skal han, stående med åbne hænder og håndfladerne løftet mod ansigtet, sige:

Skuf ikke, o Min Gud, den der med bedende hænder har klynget sig til Din barmhjertighed og nådes kjortelsøm, o Du, der blandt dem der viser barmhjertighed, er Den Mest Barmhjertige.

• Derpå skal han sætte sig og sige:

Jeg vidner om Din enhed og Din helhed, og at Du er Gud, og at der ingen Gud er foruden Dig.

Du har i sandhed åbenbaret Din sag, fuldbyrdet Din pagt og åbnet Din nådes dør vidt for alle, der bor i himlen og på jorden. Velsignelse og fred, hilsen og ære til Dine elskede, som verdens omskiftelser og tilfældigheder ikke har hindret i at vende sig mod Dig, og som har givet alt, hvad de ejer, i håb om at opnå det, der er hos Dig. Du er i sandhed Den Evigt Tilgivende, Den Algavmilde.

*(Hvis nogen fremfor det lange vers ønsker at sige disse ord: “Gud bevidner, at der er ingen anden Gud end Ham, hjælpen i fare, Den Selvbestående” vil det være tilstrækkeligt. Og det ville ligeledes være tilstrækkeligt, hvis han siddende vælger at sige disse ord: “Jeg vidner om Din enhed og Din helhed og om at Du er Gud, og at der ingen Gud er foruden Dig”)

*(Naw-Rúz , Nytår, 21. marts, er den første dag i bahá’í året.)

Lovet være Du, oh min Gud, at Du har indstiftet Naw-Rúz som en fest for dem, der har overholdt fasten af kærlighed til Dig og afholdt sig fra alt, hvad der er afskyvækkende for Dig. Giv, oh min Herre, at ilden i Din kærlighed og varmen fremkaldt af fasten, der er foreskrevet af Dig, vil opildne dem i Din sag og gøre dem optaget af Din lovprisning og ihukommelse af Dig. Da Du har prydet dem med fastens smykke, der er foreskrevet af Dig, oh min Herre, pryd dem da også med Din anerkendelses smykke gennem Din nåde og gavmilde gunst. Thi menneskers handlinger er alle afhængige af Dit velbehag og betinget af Dit bud. Om Du betragtede ham, der har brudt fasten, som en, der har overholdt den, vil et sådan menneske blive talt blandt dem, der fra evig tid har holdt fasten. Og om Du befalede, at den, der har overholdt fasten, har brudt den, vil det menneske blive talt blandt dem, der har fået Din åbenbarings klædning til at blive plettet af støv og er blevet fjernet langt fra denne levende kildes krystalklare vande.

Du er Ham, gennem hvem standarten “Forherliget være Du i Dit værk” er blevet løftet og banneret *”Adlydt være Du i Dit bud" er blevet udfoldet. Gør dette Dit stade kendt, oh min Gud, for Dine tjenere at de kan blive opmærksomme på, at alle tings udmærkelse er afhængig af Dit bud og Dit ord, og dyden i enhver handling er betinget af Din tilladelse og Din viljes velbehag og må erkende, at styringen af menneskers handlinger ligger i Din anerkendelses og Din befalings hænder. Gør dem bekendt hermed, at intet skal lukke dem ude fra Din Skønhed i disse dage, hvor Kristus råber: “Alt herredømme er Dit, oh Du Åndens Undfanger (Jesus)

" og Din Ven Muhamed kalder: “Æret være Du, oh Du Mest Elskede, fordi Du har afsløret Din Skønhed og nedskrevet det for Dine udvalgte, der vil få dem til at nå til sædet for åbenbarelsen af Dit Største Navn, som har fået alle mennesker til at klage undtagen dem, der har løsrevet sig fra alt undtagen Dig og vendt sig mod Ham, der er åbenbareren af Dig selv og manifestationen af Dine egenskaber.”

Han, der er Din gren, og alle Dine ledsagere, oh min Herre, har denne dag brudt deres faste efter at have overholdt den inden for Din boligs enemærker og i deres iver efter at glæde Dig. Bestem Du for Ham og for dem og for alle, der er trådt ind i Din nærværelse i de dage, alt det gode Du forudbestemte i Din bog.

Forsyn dem da med det, der vil gavne dem både i dette liv og livet herefter.

Du er i sandhed Den Alvidende, Den Alvise.

Lovet og forherliget være Du, o min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dine elskedes suk og ved de tårer, der fældes af dem, der længes efter at skue Dig, om ikke at tilbageholde Din milde barmhjertighed fra mig på Din dag eller berøve mig tonerne fra duen, der hylder Din enhed foran lyset, der skinner fra Dit ansigt. Jeg er den, der er nødstedt, o Gud! Se, hvordan jeg klynger mig fast til Dit navn, Den Altbesiddende. Jeg er den, der med vished skal forgå, se, hvordan jeg klynger mig til Dit navn, det udødelige. Jeg anråber Dig derfor ved Dig selv, Den Ophøjede, Den Højeste, om ikke at overlade mig til mig selv og til begæret i en slet tilbøjelighed. Hold Du min hånd med Din magts hånd og løsriv mig fra mine drømmes og tomme fantasiers dyb og rens mig for alt, hvad Du afskyer.

Lad mig da vende mig helt til Dig, sætte hele min lid til Dig, opsøge Dig, som min tilflugt og flygte til Dit åsyn. Du er i sandhed den, der i kraft af Din magt gør alt, hvad Du ønsker, og ved styrken i Din vilje påbyder alt, hvad Du vælger. Ingen kan modstå Dit buds virke, ingen kan ændre forløbet i Din beslutning, Du er i sandhed Den Almægtige, Den Alherlige, Den Mest Gavmilde.

Forherliget er Du, o Herre min Gud! Jeg takker Dig for at Du har givet mig liv i Dine dage, og indgydt i mig Din kærlighed og Din viden. Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, hvorved Din visdoms og Din ytrings prægtige perler blev bragt frem fra de af Dine tjeneres hjerter, som er Dig nær, og gennem hvilke dagstjernen for Dit navn, Det Medfølende, har kastet sin stråleglans på alle, der er i Din himmel og på Din jord, til ved Din gavmildhed og nåde at give mig Dine underfulde og skjulte nådegaver.

Disse er mit livs tidligste dage, o min Gud, som Du har kædet sammen med Dine egne dage. Nu da Du har skænket mig så stor en ære nægt mig da ikke det, som Du har forordnet for Dine udvalgte.

Jeg er, o min Gud, blot et lille frø, som Du har sået i Din kærligheds jord og fået til at skyde op ved Din nådes hånd. Dette frø bønfalder derfor i sit inderste væsen om Din barmhjertigheds vand og Din gavmildheds levende kilde. Nedsend over det, fra Din kærlige omsorgs himmel, det som vil få det til at blomstre under Din skygge og indenfor grænserne for Dine enemærker. Du er den, der vander hjerterne hos alle, der har anerkendt Dig med Dine rigelige strømme og kilden til Dine levende vande. Lovet være Gud verdenernes Herre.

Lovet være Du, o Herre min Gud! Du ser og ved, at jeg har opfordret Dine tjenere til ikke at vende sig til noget andet end til Dine gaver og påbudt dem ikke at adlyde noget ud over det, Du foreskrev dem i Din utvetydige bog, den bog der er blevet nedsendt i overensstemmelse med Dit uudgrundelige bud og Din uigenkaldelige hensigt.

Jeg kan ikke udtale et ord, O min Gud, medmindre jeg har Din tilladelse, og kan ikke bevæge mig nogen steder hen, før jeg opnår Din billigelse. Det er Dig, o min Gud, der har kaldt mig til live ved styrken i Din magt og med Din nåde har udrustet mig til at manifestere Din sag. Derfor er jeg blevet underkastet lidelser, der har hindret min tunge i at prise Dig og lovsynge Din herlighed.

Al lovprisning være Dig til del, o min Gud, for hvad Du bestemte for mig i kraft af Dit bud og ved magten i Dit herredømme. Jeg bønfalder Dig om, at Du vil bestyrke mig såvel som dem, der elsker mig, i vor kærlighed til Dig og fastholde os i Din sag. Jeg sværger ved Din magt! O min Gud!

Skammen for Din tjener er at blive lukket ude fra Dig som ved et slør, og hans ære er at kende Dig.

Rustet med styrken i Dit navn kan intet nogensinde såre mig, og med Din kærlighed i mit hjerte kan alverdens hjemsøgelser på ingen måde skræmme mig.

Nedsend derfor, o min Herre, til mig og til mine elskede det, der vil beskytte os mod misgerningerne fra dem, der har fornægtet Din sandhed og tvivlet på Dine tegn.

Du er i sandhed Den Alherlige, Den Mest Gavmilde.

*(Indskudsdagene 26. februar - 1. marts bør være dage til forberedelse af fasten, gæstfrihedens, velgørenhedens og gavegivningens dage.)

Min Gud, min Ild og mit Lys! De dage, Du kar kaldt Ayyám-i-Há i Din Bog er indledt, o Du som er navnenes Konge, og fasten som Din mest ophøjede pen har pålagt alle, der er i Din skabelses rige at overholde, nærmer sig. Jeg bønfalder Dig, o min Herre, om at give at hver sjæl må få tilkendt en plads inden for Din boligs enemærker og et sæde ved åbenbarelsen af Dit åsyns lys.

Disse, o min Herre, er Dine tjenere, som ingen fordærvede tilbøjeligheder har holdt tilbage fra, det Du nedsendte i Din Bog. De har bøjet sig for Din sag og modtaget Din Bog med en beslutsomhed, der er født af Dig, og overholdt det Du havde foreskrevet dem og valgt at efterleve det, som var nedsendt af Dig.

Du ser, o min Herre, hvorledes de har erkendt og bekendt sig til alt, hvad Du har åbenbaret i Dine skrifter. Giv dem at drikke, o min Herre, af Din evigheds vande fra Din nådes hænder.

Nedskriv da for dem den løn, der er bestemt for den, der har ladet sig nedsænke i Din nærværelses hav og opnået den udvalgte vin fra mødet med Dig.

Jeg bønfalder Dig, o Du Kongernes Konge og Den Medfølende med de undertrykte, om at bestemme for dem det gode i denne verden og i den kommende. Nedskriv endvidere for dem hvad ingen af Dine skabninger har set og tæl dem blandt dem, der har kredset om Dig og som bevæger sig om Din trone i alle Dine verdener.

Du er sandelig Den Almægtige, Den Alvidende, Den Altoplyste.

*1 Há’s dage, indskudsdage

Jeg ved ikke, o min Gud, hvad det er for en ild Du har antændt i Dit land. Jord kan aldrig skygge for dens lysende glans, og vand kan ikke slukke dens flamme. Alle folkeslagene i verden er ude af stand til at modstå dens kraft. Stor er velsignelsen for den, der er draget den nær og hørte dens buldren.

Nogle, o min Gud, fik Du ved Din styrkende nåde til at nærme sig den, medens Du tilbageholdt andre på grund af det, deres hænder har forøvet i Dine dage. Hvem der end er ilet imod den og nåede til den har i sin iver efter at skue Din skønhed givet sit liv på Din sti og er steget op til Dig, helt løsrevet fra alt andet end Dig.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved denne ild, der flammer og raser i skabelsens verden, om at sønderrive slørene, der har hindret mig i at træde frem for Din majestæts trone og i at stå ved døren i Din port. Bestem Du for mig, o min Herre, enhver god ting Du nedsendte i Din bog og lad mig ikke være langt fjernet fra Din barmhjertigheds ly.

Magtfuld er Du til at handle, som det behager Dig. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Gavmilde.

Æret være Du, o Herre, min Gud! Jeg beder Dig ved Dit navn, hvorved Han, der er Din skønhed, er blevet sat på Din sags trone, og ved Dit navn, gennem hvilket Du forandrer alt og samler alt og kalder alt til regnskab og belønner alt og bevarer alt og understøtter alt - jeg beder Dig bevare i sikkerhed denne tjenerinde, der er flygtet for at søge tilflugt hos Dig og er søgt i ly hos Ham, i hvem Du selv er manifesteret, og har sat hele sin lid og tiltro til Dig.

Hun er syg, o min Gud, og er trådt ind under skyggen af Din lægedoms træ; hjemsøgt, og er flygtet til Din beskyttelses By; lidende, og har opsøgt Dine gavers kildevæld, dybt fortvivlet, og er ilet frem for at nå kildespringet for Din ro, tynget af synd, og har vendt sit ansigt til Din tilgivelses Bolig.

Iklæd hende, o min Gud og min Elskede, ved Dit herredømme og Din kærlighed, Din trøsts og Din lægedoms klædning og lad hende drikke af Din barmhjertigheds og Dine gavers bæger. Værn hende ydermere mod enhver lidelse og sygdom, mod al smerte og ubehag og mod alt, hvad der må være afskyeligt for Dig.

Du er i sandhed umådeligt ophøjet over alt undtagen Dig selv. Du er sandelig Helbrederen, den Fyldestgørende, Bevareren, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Barmhjertige.

Priset være Du, o Herre min Gud! Hver gang jeg forsøger at tale om Dig, hindres jeg af Dit stades ophøjethed og den overvældende storhed i Din magt. Thi skulle jeg prise Dig gennem hele Dit riges udstrækning, så længe Dit herredømme varer, ville jeg opdage, at min lovprisning af Dig alene sømmer sig for dem, der er mig lig, der selv er Dine skabninger, og som er blevet kaldt til live ved kraften i Dit bud og er blevet formet ved Din viljes magt. Og når som helst min pen forherliger nogle af Dine navne, synes det mig, at jeg kan høre stemmen fra dens klagesang i dens fjernhed fra Dig og opfanger dens skrig over dens adskillelse fra Dit selv. Jeg bevidner, at alt ud over Dig kun er Din skabelse og holdes i Din hule hånd. At Du har godtaget nogen gerning eller lovprisning fra Dine skabninger er kun et tegn på underne i Din nåde og gavmilde gunst og et vidne om Din ædelmodighed og Dit forsyn.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved Dit største Navn, hvorved Du adskilte lys fra ild og sandhed fra fornægtelse, om at nedsende til mig og til dem blandt mine kære, der er sammen med mig, det gode i denne verden og i den næste. Forsyn os da med Dine underfulde gaver, der er skjult for menneskers øjne. Du er i sandhed hele skabelsens Former. Ingen Gud er der uden Dig, Den Almægtige, Den Alherlige, Den Højeste!

Lovet være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dit Allerstørste Navn, hvorved Du satte Dine tjenere i bevægelse og opbyggede Dine byer, og ved Dine mest fremragende navne og Dine mest ophøjede egenskaber, om at hjælpe Dit folk til at vende sig til Dine mangfoldige begunstigelser og rette deres ansigter mod Din visdoms tempel. Helbred de sygdomme der fra alle sider har angrebet sjælene og har afholdt dem fra at rette deres blik mod paradiset, der ligger i ly af Dit overskyggende navn, som Du bestemte skulle være kongen over alle navne for alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden. Magtfuld er Du til at gøre, hvad der behager Dig. I Dine hænder ligger alle navnes imperium. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Mægtige, Den Vise.

Jeg er kun en fattig skabning, o min Herre; jeg har klynget mig til Dine rigdommes kjortelsøm.

Jeg er alvorligt syg; jeg har fastholdt Din helbredelses reb. Befri mig fra de sygdomme, der har indkredset mig og vask mig omhyggeligt med Din nådes og barmhjertigheds vande og iklæd mig sundhedens klædning ved Din tilgivelse og nåde. Fæst da mine øjne på Dig og frigør mig for al hengivelse til noget ud over Dig. Hjælp mig at gøre det Du ønsker og opfylde, hvad der glæder Dig.

Du er sandelig Herren over dette liv og over det næste. Du er i sandhed Den Evigt Tilgivende, Den Mest Barmhjertige.

Æret være Du, o evigheds Konge og nationernes Skaber og Skaberen af hvert smuldrende ben! Jeg beder Dig ved Dit navn, hvorved Du kaldte hele menneskeheden til Din majestæts og herligheds horisont og ledte Dine tjenere til Din nådes og Dine gavers bolig, om at regne mig til dem, der har befriet sig for alt undtagen Dig og har vendt sig til Dig, og som ikke af de ulykker, der blev bestemt af Dig, er blevet holdt tilbage fra at vende sig mod Dine gaver.

Jeg har, o min Herre, fastholdt Din gavmildheds greb og trofast klynget mig til sømmen af Din begunstigelses klædning. Nedsend da til mig fra Din gavmildheds skyer det, der vil rense mig for ihukommelsen af nogen andre end Dig og gør mig i stand til at vende mig til Ham, der er genstanden for hele menneskehedens tilbedelse, mod hvem oprørsstifterne, der har brudt Din Pagt og tvivlet på Dig og Dine tegn, har samlet sig til angreb.

Formén mig ikke, o min Herre, duften af Din klædning i Dine dage og berøv mig ikke åndepustene fra Din åbenbaring ved tilsynekomsten af Dit ansigts lysende glans. Magtfuld er Du til at gøre det, der behager Dig. Intet kan modstå Din vilje eller tilintetgøre, hvad Du ved Din magt har bestemt.

Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Almægtige, Den Alvise.

Æret være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, hvorved Du opløftede Din ledelses bannere og udbredte glansen fra Din kærlige omsorg og åbenbarede herredømmet i Din myndighed; hvorigennem Dine navnes lampe er kommet til syne i Dine egenskabers niche og Han, der er Din enheds tabernakel og manifestationen af frigjorthed, er skinnet frem; hvorved Din ledelses veje blev gjort kendt og Dit velbehags stier blev afmærket; hvorved fejltagelsens grundlag er blevet rystet, og tegnene på ondskab er blevet fjernet; hvorved kilderne til visdom er sprunget frem og det himmelske bord er sendt ned; hvorved Du viste Din milde barmhjertighed mod Dine tjenere og åbenbarede Din tilgivelse blandt Dine skabninger - jeg bønfalder Dig om at bevare ham i sikkerhed, der har holdt fast ved og er vendt tilbage til Dig og har klynget sig til Din barmhjertighed og grebet Dit kærlige forsyns kjortelsøm. Nedsend da Din lægedom til ham og gør ham rask og udrust ham med en standhaftighed, givet af Dig, og en ro skænket ved Din højhed.

Du er i sandhed Helbrederen, Bevareren, Hjælperen, Den Almægtige, Den Magtfulde, Den Alherlige, Den Alvidende.

O Du medfølende Herre, Du som er storsindet og har magt! Vi er Dine tjenere, skærmet af Dit forsyn. Kast Din nådes blik på os. Skænk lys til vore øjne, hørelse til vore øren og forståelse og kærlighed til vore hjerter. Gør vore sjæle glade og lykkelige ved Dine glade tidender. O Herre!

Afmærk vejen til Dit rige for os og genopliv os alle gennem åndedragene fra Helligånden. Giv os evigt liv og skænk os uophørligt ære. Foren menneskeslægten og oplys menneskehedens verden.

Måtte vi alle følge Dine veje, længes efter Dit velbehag og opsøge Dit riges mysterier. O Gud!

Foren os og sammenføj vore hjerter med Dit uløselige bånd. I sandhed, Du er Giveren, Du er Den Venlige, og Du er Den Almægtige.

Æret være Du, o Herre, min Gud! Beskæm ikke ham Du har ophøjet ved magten i Dit evige herredømme, og fjern ikke ham langt bort fra Dig, som Du har ladet komme ind i Din evigheds helligdom. Vil Du udstøde ham, o min Gud, som Du har skærmet i Dit Herredømme, og vil Du jage ham bort fra Dig, O min Attrå, for hvem Du har været en tilflugt? Kan Du ydmyge den, Du har løftet op, eller glemme den, som Du fik til at ihukomme Dig?

Forherliget, uendelig forherliget er Du! Du er Ham, der fra evig tid har været hele skabelsens Konge og dens oprindelige Igangsætter, og Du vil for evigt forblive Herren over alt skabt og dets Lovgiver. Forherliget være Du, o min Gud! Hvis Du ophører at være barmhjertig mod Dine tjenere, hvem skal da vise dem barmhjertighed? Og hvis du afslår at støtte Dine elskede, hvem findes der da, der kan støtte dem?

Forherliget, uendelig forherliget være Du! Du bliver tilbedt i Din sandhed, og Dig tilbeder vi alle i sandhed, og Du er åbenbar i Din retfærdighed, og om Dig vidner vi alle. Du er i sandhed elsket for Din nåde. Ingen Gud er der uden Dig, Hjælpen i fare, Den Selvbestående.

O Gud, som er Skaberen af alle manifestationer, kilden til alle kilder, oprindelsen til alle åbenbaringer og udspringet for alle lys! Jeg bevidner, at ved Dit navn er forståelsens himmel blevet smykket, og talens hav har bruset, og Dit forsyns tilskikkelser blevet kundgjort for alle religionernes tilhængere.

Jeg bønfalder Dig om at gøre mig så rig, at jeg kan undvære alt undtagen Dig og blive uafhængig af alt undtagen Dig. Lad det regne ned på mig fra Din gavmildheds skyer, der vil gavne mig i enhver af Dine verdener. Hjælp mig da ved Din styrkende nåde at tjene Din sag således blandt Dine tjenere, at jeg kan vise det, der vil få mindet om mig til at leve så længe som Dit eget kongedømme er til og Dit rige varer ved.

Dette er Din tjener, o min Herre, der med hele sit væsen har vendt sig til Din gavmildheds horisont og Din nådes hav og Dine gavers himmel. Gør da med mig som det anstår sig Din majestæt og Din herlighed og Din gavmildhed og Din nåde.

Du er i sandhed styrkens og magtens Gud, der er skikket til at svare dem, der beder til Dig. Der er ingen Gud undtagen Dig, den Alvidende, den Alvise.

Forherliget være Dit navn, o min Gud, fordi Du har manifesteret den dag, der er dagenes konge, den dag, som Du bekendtgjorde for Dine udvalgte og Dine profeter i Dine ypperste breve, den dag, da Du kastede glansen fra alle Dine navnes herlighed på alt skabt. Stor er velsignelsen for enhver, der har vendt sig til Dig og er kommet Dig nær og har opfanget Din stemmes tonefald.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved Hans navn, om hvem Dine navnes rige kredser i tilbedelse, om at Du nådigt vil hjælpe dem, der er Dig kære, at forherlige Dit ord blandt Dine tjenere og udbrede Din lovprisning blandt Dine skabninger, så henrykkelsen over Din åbenbaring kan fylde sjælene hos alle beboerne af Din jord.

Siden Du, o min Herre, har ledet dem til Din nådes levende vande, giv da ved Din gavmildhed at de ikke må blive holdt tilbage fra Dig; og eftersom Du har kaldt dem til Din trones bolig, driv dem da, på grund af Din kærlige omsorg, ikke bort fra Din nærværelse. Nedsend det til dem, der vil løsrive dem helt fra alt andet end Dig og gør dem i stand til at hæve sig op til Din nærheds atmosfære i den grad, at hverken tyrannens overmagt eller tankerne hos dem, der har tvivlet på Dit mest ophøjede og mægtigste selv, vil være i stand til at holde dem borte fra Dig.

Bahá’lláh Lovet være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, som ingen på rette måde har erkendt, og hvis betydning ingen sjæl har fattet, jeg bønfalder Dig ved Ham, der er udspringet for Din åbenbaring og daggryet for Dine tegn, om at gøre mit hjerte til et gemme, hvor Din kærlighed og erindringen om den bevares. Knyt det da til Dit allerstørste hav, at Din visdoms levende vande og Din forherligelses og lovprisnings krystalklare strømme kan flyde fra det.

Mine legemsdele vidner om Din enhed, og mine hovedhår forkynder om styrken i Dit herredømme og Din magt. Jeg har stået ved Din nådes dør med ubetinget selvudslettelse og fuldkommen selvfornægtelse og klynget mig til Din gavmildheds kjortelsøm og fæstet mit blik på Dine gavers horisont.

Bestem Du for mig, o min Gud, hvad der anstår sig storheden i Din majestæt og hjælp mig ved Din styrkende nåde at berette om Din sag, således at de døde må haste ud af deres gravkamre og ile mod Dig i fuld tillid til Dig og med deres blik rettet mod Din sags opgående sol og Din åbenbarings dæmringssted.

Du er i sandhed Den Mest Magtfulde, Den Højeste, Den Alvidende, Den Alvise.

Forherliget være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved ham, der er Dit Allerstørste Navn, der er blevet smerteligt hjemsøgt af dem af Dine skabninger, der har afvist Din sandhed, og som er blevet omringet af sorger, som ingen tunge kan beskrive, om at give at jeg må ihukomme Dig og lovsynge Din pris i disse dage, hvor alle har vendt sig bort fra Din skønhed, har kæmpet imod Dig og vendt sig bort med ringeagt fra Ham, der er Din sags åbenbarer. Der findes ingen, O min Herre, der kan hjælpe Dig undtagen Du selv og ingen magt til at støtte Dig undtagen Din egen magt.

Jeg anråber Dig om at lade mig holde fast ved Din kærlighed og Din ihukommelse. Dette er i sandhed, hvad jeg magter, og du er den, der kender til alt, hvad der er i mig. Du er i sandhed vidende, har kundskab om alt. Formén mig ikke, o min Herre, glansen fra Dit ansigts lys, hvis strålekraft har oplyst hele verden. Ingen Gud er der uden Dig, Den Mest Magtfulde, Den Allerherligste, Den Evigt Tilgivende.

Lovet være Dit navn, o min Gud og alle tings Gud, min herlighed og alle tings herlighed, min attrå og alle tings attrå, min styrke og alle tings styrke, min konge og alle tings konge, min besidder og besidderen af alle ting, mit mål og alle tings mål, min igangsætter og igangsætteren af alle ting! Lad mig ikke, det beder jeg Dig, blive holdt borte fra Din milde barmhjertigheds ocean eller blive fjernet langt fra Din nærheds kyster.

Intet andet undtagen Dig, o min Herre, gavner mig, og at komme nogen anden nær undtagen Dig hjælper mig ikke. Jeg anråber Dig ved Din rigdoms overflod, hvormed Du gjorde alt undtagen Dig selv undværlig, at regne mig blandt dem, der har vendt deres ansigter til Dig og har rejst sig for at tjene Dig.

Tilgiv da, o min Herre, Dine tjenere og Dine tjenerinder. Du er i sandhed Den Evigt Tilgivende, Den Mest Medfølende.

Mangt et koldt hjerte, o min Gud, er blevet antændt af ilden i Din sag, og mangen en slumrende er blevet vækket af Din stemmes sødme. Hvor talrige er ikke de fremmede, der har søgt ly i skyggen af Din enheds træ, og hvor utallige er ikke de tørstende, der har higet efter Dine levende vandes kilde i Dine dage!

Velsignet er den, der har vendt sig til Dig og er ilet frem for at nå til dæmringsstedet for Dit ansigts lys. Velsignet er den, der med hele sin lidenskab har vendt sig til daggrystedet for Din åbenbaring og kildespringet for Din inspiration. Velsignet er den, der på Din vej har givet det bort, som Du skænkede ham i kraft af Din gavmildhed og nåde. Velsignet er den, der i sin heftige længsel efter Dig har kastet alt væk undtagen Dig. Velsignet er den, der har nydt tæt forbindelse med Dig og har løsrevet sig fra enhver forbindelse til nogen andre end Dig.

Jeg bønfalder Dig, o min Herre, ved Ham der er Dit navn, der gennem magten i Dit herredømme og Din styrke har hævet sig op over sit fængsels horisont, om at bestemme for enhver, hvad der passer sig for Dig og sømmer sig for Din ophøjelse.

Din magt kan, i sandhed, måle sig med alle ting.

Æret være Du, O min Gud! I sandhed, denne Din tjener og denne Din tjenerinde er samlet under Din barmhjertigheds skygge, og de er forenet ved Din gunst og gavmildhed. O Herre! Hjælp dem i denne Din verden og Dit rige og forudbestem for dem ethvert gode ved Dit storsind og Din nåde. O Herre! Bestyrk dem i Din tjeneste og støt dem i deres arbejde for Dig. Gør dem til tegnene på Dit navn i Din verden og skærm dem ved Dine gaver, der er uudtømmelige, i denne verden og den kommende verden. O Herre! De bønfalder Din barmhjertigheds rige og påkalder Din enheds rige. I sandhed, de er viet i lydighed mod Dit bud. Lad dem blive tegnene på harmoni og forening indtil tidernes ende. Sandelig, Du er Den Almagtsfulde, Den Allesteds Nærværende og Den Almægtige!

• Koranen 51:5

• Koranen 55:19-22

Al lovprisning, o min Gud, være Dig til del, der er kilden til al herlighed og majestæt, til storhed og ære, til herredømme og magt, til højhed og nåde, til ærefrygt og styrke. Hvem Du end vil, får Du til at drage nær til det allerstørste hav, og til hvem Du end ønsker, skænker Du æren at erkende Dit ældgamle navn. Blandt alle, der er i himlen og på jorden, kan ingen modstå Din suveræne viljes virke. Fra al evighed styrede Du hele skabelsen, og Du vil for evigt vedblive med at udøve Dit herredømme over alt skabt. Der er ingen anden Gud end Dig, Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Altbeherskende, Den Alvise.

Oplys, o Herre, Dine tjeneres ansigter at de kan se Dig; og rens deres hjerter at de kan vende sig til Dine himmelske gavers bolig og erkende Ham, der er manifestationen af Dig selv og daggryet for Dit inderste væsen. I sandhed, Du er Herren over alle verdener. Der er ingen Gud undtagen Dig, Den Ubegrænsede, Den Altbetvingende.

Forherliget være Du, o min Gud! Jeg skænker Dig tak, fordi Du har givet mig kendskab til Ham, der er daggryet for Din barmhjertighed og dæmringsstedet for Din nåde og gemmestedet for Din sag. Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, hvorved ansigterne hos dem, der er Dig nær, blev hvide og hjerterne hos dem, der er Dig hengivne, har rettet deres vingeflugt mod Dig, om at give at jeg til evig tid og under alle forhold kan holde fast ved Dit reb og være løsrevet fra al tilknytning til nogen anden end Dig og lade mine øjne være rettet mod Din åbenbarings horisont og udføre, hvad Du har foreskrevet mig i Dine breve.

Iklæd da, O min Herre, både mit indre og mit ydre væsen Dine gavers og Din kærlige omsorgs klædning. Bevar mig da i sikkerhed mod alt, hvad der må vække din afsky, og hjælp mig og min slægt nådigt at adlyde Dig og sky alt, hvad der kan vække nogen onde eller slette ønsker i mig.

Du er sandelig hele menneskehedens Herre og Besidderen af denne verden og den næste. Ingen Gud er der undtagen Dig, Den Alvidende, Den Alvise.

Lovpriset være Du, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Din nådes frembrusende vinde og ved dem, der er Din hensigts daggry og dæmringsstederne for Din inspiration, om at nedsende, til mig og til alle der har søgt Dit åsyn, det der sømmer sig for Din ædelmodighed og gavmilde nåde og er Din gunst og Dine gaver værdigt. Fattig og ensom er jeg, o min Herre! Nedsænk mig i Din rigdoms hav; tørstende, lad mig drikke af Din kærlige omsorgs levende vande.

Jeg anråber Dig, ved Dit eget selv og ved Ham, som Du har udpeget som manifestationen af Dit eget væsen og Dit afslørende ord for alle, der er i himlen og på jorden, om at samle Dine tjenere under skyggen af Dit nådige forsyns træ. Hjælp dem da til at få del i dets frugter, vende deres øren mod dets blades raslen og mod den blide stemme hos fuglen, der synger på dets grene.

Du er i sandhed Hjælpen i fare, Den Utilgængelige, Den Almægtige, Den Mest Gavmilde.

Lovet være Dit navn, O min Gud! Jeg bønfalder Dig ved duften fra Din nådes klædning, der på Dit bud og i overensstemmelse med Dit ønske, blev udbredt over hele skabelsen, og ved Din viljes dagstjerne, der har skinnet klart, gennem kraften i Din magt og i Dit herredømme over Din barmhjertigheds horisont, om fra mit hjerte at slette alle ørkesløse forestillinger og forfængelige indbildninger, at jeg med hele min hengivelse kan vende mig til Dig, o Du hele menneskehedens Herre!

Jeg er Din tjener og søn af Din tjener, o min Gud! Jeg har taget fat om Din nådes greb og klynget mig til Din milde barmhjertigheds reb. Bestem for mig de gode ting, der er hos Dig, og giv mig næring fra det bord Du sendte ned fra Din gavmildheds skyer og Dine gavers himmel.

Du er, i sandhed, verdenernes Herre og Gud for alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden.

Lovpriset være Du, o Herre min Gud! Dette er Din tjener, der af Din nådes hænder har drukket Din milde barmhjertigheds vin og smagt sødmen i Din kærlighed i Din tid. Jeg bønfalder Dig, ved legemliggørelserne af Dine navne, som ingen sorg kan forhindre i at glædes i Din kærlighed eller beskue Dit ansigt, og som alle de ligegyldiges skarer ikke magter at vende fra Din glædes vej, om at forsyne ham med de goder, Du besidder, og løfte ham op til sådanne højder, at han vil betragte verden som en skygge, der flygter hastigere end øjets blinken.

Bevar ham også sikkert, o min Gud, ved kraften i Din ubegrænsede storhed, for alt hvad Du afskyr. Du er i sandhed hans Herre og alle verdeners Herre.

Lovpriset være Du, O Herre min Gud! Hvert menneske med indsigt erkender Dit herredømme og Din herskermagt, og hvert klarsynet øje opfatter storheden i Din majestæt og den betvingende styrke i Din magt. Prøvelsens vinde magter ikke at tilbageholde dem, der glædes ved nærhed til Dig, i at vende deres ansigter mod Din herligheds horisont, og prøvelsens storme må opgive at fjerne og hindre dem, der fuldstændig har helliget sig Din vilje, i at nærme sig Din bolig.

Det synes mig, som om Din kærligheds lampe brænder i deres hjerter og lyset i Din ømhed er tændt i deres bryst. Modgang formår ikke at skille dem fra Din sag, og skæbnens omskiftelser kan aldrig få dem til at forvilde sig bort fra Dit velbehag.

Jeg bønfalder Dig, o min Gud, ved dem og ved sukkene, som deres hjerter udstøder i deres adskillelse fra Dig, om at bevare dem i sikkerhed for Dine fjenders onde anslag og nære deres sjæle med det, Du har forordnet for Dine elskede, som ingen frygt skal ramme, og som ikke skal kastes i ulykke.

Priset være Dit navn, o Herre min Gud! Jeg bønfalder Dig ved Dit navn, hvorved timen er kommet, og genopstandelsen skete, og frygt og skælven greb alle, der er i himlen, og alle, der er på jorden, om at lade det regne ned fra Din barmhjertigheds himmel og Din milde medfølelses skyer med det, der vil glæde hjertet hos dem af Dine tjenere, der har vendt sig til Dig og støttet Din sag.

Bevar Dine tjenere og Dine tjenerinder, o min Herre, mod tomme drømme og forfængelige indbildningers pile og giv dem med Din nådes hænder en drik af Din kundskabs blidt strømmende vande. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Storsindede.

O Du, hvis ansigt er genstanden for min tilbedelse, hvis skønhed er min helligdom, hvis bolig er mit mål, hvis lovprisning er mit håb, hvis forsyn er min ledsager, hvis kærlighed er årsagen til min væren, hvis omtale er min trøst, hvis nærhed er min attrå, hvis nærværelse er mit kæreste ønske og min største forhåbning, jeg bønfalder Dig om ikke at nægte mig det, som Du bestemte for de udvalgte blandt Dine tjenere. Forsyn mig da med det gode i denne verden og i den næste.

Du er i sandhed Kongen over alle mennesker. Der er ingen Gud undtagen Dig, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Gavmilde.

• Skal fremsiges én gang i løbet af fireogtyve timer ved middagstid

Jeg bevidner, o min Gud, at Du har skabt mig for at kende Dig og tilbede Dig. Jeg vidner i denne stund om min magtesløshed og Din styrke, om min armod og Din rigdom.

Der er ingen anden Gud end Dig, hjælpen i fare, Den Selvbestående.

*”De daglige obligatoriske bønner udgør tre…. Den troende er helt fri i sit valg af en af disse tre bønner, men er forpligtet til at fremsige en af dem, i overensstemmelse med enhver særlig forskrift, der måtte knytte sig til dem.” - fra et brev skrevet på Shoghi Effendis vegne.

*”Med ”morgen”, ”middag” og ”aften”, der nævnes i forbindelse med de obligatoriske bønner, menes henholdsvis tiden mellem solopgang og middag, mellem middag og solnedgang og fra solnedgang til to timer efter solnedgang.” - Kitáb-i-Aqdas s.140